AAU logo

Kvalitetshåndbog - Institut for Energiteknik

Siden er under udarbejdelse. Vi beklager eventuelle fejl og mangler.

Kvalitetshåndbog for Energi

1. Energiuddannelser og organisering

2. Ressourcer

3. Semestrenes styring

4. Projektarbejde

5. Internationalisering

 

Kapitel 1
 

Energiuddannelser og organisering

1.1 STUDIENÆVNet FOR ENERGI

Bachelor- og kandidatuddannelserne inden for energi er placeret under Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg. Uddannelserne styres i det daglige af Studienævnet for Energi. Studienævnet består af 6 repræsentanter fra det videnskabelige personale (VIP'ere) - og 6 studerende, der repræsenterer ovenstående uddannelser. Studienævnets medlemmer er valgt af hhv. VIP'erne inden for studienævnets område og de studerende efter reglerne for valg til de styrende organer ved universitetet. VIP-repræsentanterne er valgt for 3 år og de studerende for 1 år ad gangen. Studienævnet ledes af en studienævnsformand, der er valgt af studienævnet blandt dets medlemmer. Studienævnsformanden, der skal være en VIP-repræsentant, vælges for 3 år ad gangen. Konkret har studienævnet ansvaret for driften og udviklingen af følgende uddannelser:

Bacheloruddannelsen i Energi, Aalborg, 1.-6. semester med specialiseringer inden for:

  • Elektrisk Energiteknik (Electrical Energy)
  • Mekatronik (Mechatronics)
  • Termisk Energiteknik (Thermal Energy)

Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik, Aalborg, 1.-7. semester med specialiseringer inden for:

  • Elektrisk Energiteknik (Electrical Energy)
  • Mekatronik (Mechatronics)
  • Termisk Energiteknik (Thermal Energy)

Kandidatuddannelsen i Energy Engineering, (Energiteknik), Aalborg, 1.-4. semester med specialiseringer inden for:

  • Electric Power Systems and High Voltage Engineering (Elektriske Anlæg og Højspændingsteknik)
  • Fuel Cells and Hydrogen Technology (Brændselsceller og Brintteknologi) 
  • Mechatronic Control Engineering (Mekatronisk Reguleringsteknik)
  • Power Electronics and Drives (Effektelektronik og Elektriske Drivsystemer)
  • Thermal Energy and Process Engineering (Termisk Energi og Procesteknik)
  • Wind Power Systems (Vindmølleteknologi)

Bacheloruddannelsen i Energi (Esbjerg) (1.-6. semester) med specialiseringer inden for:

  • Dynamiske Systemer (Dynamic Systems)
  • Termiske Processer (Thermal Processes)

Bacheloruddannelsen i Applied Industrial Electronics (Anvendt Industriel Elektronik), Esbjerg 1.-6. semester

Kandidatuddannelsen i Sustainable Energy Engineering (Bæredygtig Energiteknik), Esbjerg, 1.-4. semester med specialiseringer inden for:

  • Process Engineering and Combustion Technology (Proces og Forbrændingsteknik)
  • Offshore Energy Systems (Offshore Energisystemer)
  • Wind Turbine Systems (Vindmøllesystemer)

Kandidatuddannelsen i Intelligent Reliable Systems (Intelligente Pålidelige Systemer), Esbjerg, 1.-4. semester

Kandidatuddannelsen i Advanced Power Electronics (Avanceret Effektelektronik), Esbjerg, 1.-4. semester
 

1.1.1 ARBEJDSOMRÅDE

Studienævnet mødes regelmæssigt, normalt én gang om måneden. På studienævnets møder behandles forhold vedrørende uddannelsernes drift og udvikling. Emner kan omhandle politikker og principper for drift og udvikling af uddannelserne, revision af studieordninger, fordeling af ressourcer, samt behandling af semesterevalueringer og diverse ansøgninger. Studienævnet blev etableret i januar 2007, og har siden dets start arbejdet med udvikling af uddannelserne og etablering af retningslinjer for udvikling og drift af uddannelserne, fx for semesterevaluering og semesterplanlægning, med sigte på løbende at forbedre kvaliteten af uddannelserne.
 

1.1.2 STUDIENÆVNETS SEKRETARIAT

Studienævnets studienævnssekretær, Gitte Hageman Christensen, varetager den daglige administration under ansvar af studienævnsformanden. Studienævnssekretæren forbereder behandlingen af sager i studienævnet og varetager enkeltsagsbehandling på de områder, hvor studienævnet har det administrative ansvar for behandlingen. Studienævnssekretæren journaliserer alle sager. Ansøgninger og henvendelser til studienævnet skal derfor sendes til studienævnssekretæren.
 

1.2 TEKNISK-ADMINISTRATIV ASSISTANCE

1.2.1 SERVICERING

Institut for Energiteknik er forpligtet til at servicere uddannelserne med de fornødne undervisningsmaterialer herunder instrumenter, udstyr og IT-faciliteter. Omfanget og procedurerne for denne servicering aftales igennem en løbende dialog imellem studienævnet og instituttet. Herved fastlægges målsætninger og politikker på området, som udmøntes konkret igennem de årlige budgetforhandlinger. Laboratoriebevillingerne skal fordeles på en sådan måde, at uddannelsernes specifikke behov bliver sikret. Målet for instituttets servicering af uddannelserne er at skabe det bedst mulige studiemiljø og den bedst mulige kvalitet i uddannelserne. IT-serviceringen omfatter etablering af hard- og software til uddannelsernes drift. Også dette område skal funderes i politikker, der udformes i fællesskab imellem instituttet og studienævnet og udmøntes konkret igennem budgettet til hhv. netservicering, printer- og scannerservice osv. Nødvendigt software skal aftales og installeres forud for semesterstart. Målet for IT-serviceringen er ikke blot at løse problemerne, når de opstår, men at forebygge, at problemerne opstår.
 

1.2.2 STUDIESEKRETÆRER

Studiesekretærerne er studienævnets "decentrale administrationskontor", og kan betragtes som et servicecenter for de studerende. Alle semestre har tilknyttet en studiesekretær, som løbende servicerer semestret, herunder udsendelse af skema, lokalereservation, og øvrigt materiale som er relevant for de studerende. Her forefindes også relevant materiale, såsom studieordninger, eksamensordninger, fællesbestemmelser m.m.

Studiesekretærerne orienterer løbende om relevante informationer og har generelt en rådgivende funktion over for de studerende.

I semesterforløbet har studiesekretærerne ansvar for at formidle oplysninger om eventuelle skemaændringer, kursusaflysninger mv. til de studerende samt berørte vejledere og kursusholdere.
 

1.2.3 STUDIESEKRETÆRERNES TILHØRSFORHOLD OG PLACERING

Energi-uddannelserne i Aalborg

Første studieår

  • Louise Mammen Levisen, Strandvejen 12-14, rum A205, tlf. 99409742, e-mail lml@staff.aau.dk

Bachelor- og kandidatuddannelserne i energi

  • Lisbeth Holm Nørgaard, Pontoppidanstræde 111 rum 1.122, tlf. 9940 3311, e-mail lhn@et.aau.dk
  • Trine de Pont Nielsen, Pontoppidanstræde 111 rum 1.121, tlf. 9940 9277, e-mail tpn@et.aau.dk

Energi-uddannelserne i Esbjerg

Første studieår

  • Sara Lindberg Hildebrandt, Niels Bohrsvej 8 rum F109, tlf. 9940 9732, e-mail slh@staff.aau.dk

Bachelor- og kandidatuddannelserne i energi

  • Britta M. Jensen, Niels Bohrsvej 8 rum B103, tlf. 9940 7693, e-mail bj@staff.aau.dk
     

1.2.4 Studiets vejledere

Studiets vejledere er den lokale, fagtilknyttede studentervejledning på Aalborg Universitet. Studievejlederen er selv studerende inden for fagområdet energi, og studievejlederens opgaver spænder over en bred vifte af informationsopgaver, der omfatter både kollektiv og individuel vejledning. Studievejlederen informerer og vejleder nuværende og potentielle studerende om uddannelserne under Studienævnet for Energi mht. indhold, opbygning og studieform.

Dette kan ske både ved kollektivt arrangerede informationsmøder og ved de studerendes individuelle henvendelser til studievejlederen. Studievejlederen er også behjælpelig ved spørgsmål om fortolkning af studieordningerne, problemer med eksamener, samt evt. samarbejdsvanskeligheder mellem studerende og vejledere/kursusholdere. En anden vigtig funktion er hjælp til de studerende, der skal have udarbejdet studieplaner mv. i forbindelse med kurser/semestre, der ikke er bestået i første eller andet forsøg. 

Al individuel studievejledning sker anonymt, og studievejlederen har tavshedspligt efter de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen. Studievejlederen kender universitetets administrative opbygning og de øvrige rådgivningstilbud, der findes for de studerende. Derfor vil studievejlederen normalt kunne hjælpe den enkelte med at finde vej til de rette personer, der kan hjælpe i det konkrete tilfælde. Studienævnet opfordrer studievejlederen til at være aktiv i forhold til studienævnet og uddannelserne, herunder at deltage som fast observatør ved alle møder i studienævnet.

Studievejledningen kan kontaktes via tlf. 93 56 20 47 og 93 56 20 48 eller e-mail energy.sg@et.aau.dk


Kapitel 2

2. Ressourcer

Studienævnets dispositioner er tilrettelagt med udgangspunkt i Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets fællesbestemmelser for uddannelser samt Aftale om undervisningsrekvisitionsnorminering og undervisningstilrettelæggelse.


2.1 MODULSYSTEM

Et semester består af 30 ECTS tilrettelagt undervisning, fordelt på kurser og projektarbejde. 1 ECTS defineres som i alt 30 timers arbejdsbelastning for den studerende, der kan være fordelt på skemalagt undervisning i form af lektioner, opgaveregning, laboratorieøvelser, workshops og projektarbejde samt selvstudium og prøveforberedelse.

Et semester består af 20 uger svarende til ca. 200 halvdage á 4 timer.
 

2.2 NORMER FOR HONORERING AF UNDERVISNING

HOVEDPRINCIPPER

Der skal etableres det bedst mulige studiemiljø for de studerende og samtidig de bedst mulige arbejdsbetingelser for de ansatte. Dette sker med udgangspunkt i de tildelte ressourcer, som fordeles med baggrund i fakultetets normer. Det vil sige, at timebetalingen for kurser og vejledning beregnes ud fra nedenstående:

Fordeling af timer

Grundtakst for modul på 5 ECTS: 140 timer
Supplerende timer pr. studerende: 1,5 timer
Kursuseksamen og -reeksamen, lærer og censor hver pr. studerende: 0,33 timer
   
Projektvejledning pr. studerende pr. ECTS point: 0,97 timer
Max. pr. gruppe: 100 timer
   
Projektcensur pr. studerende: 2 timer
Min. pr. gruppe: 8 timer
   
Reeksamination i projektmodul pr. studerende (eksaminator): 0 timer
Maks. pr. gruppe: 0 timer
Recensur i projektmodul pr. studerende: 0 timer
Min. pr. gruppe: 0 timer
   
Samlet til praktik og afgangsprojekt til diplomingeniører: 30 timer
  
Semesterkoordinator på 1. år af bacheloruddannelsen: 60 timer
Semesterkoordinering efter 1. år (3.-9. semester): 40 timer
Semesterkoordinering på sidste semester af kandidatuddannelsen, hvis der finder koordinering sted: 25 timer
   
Faglig bedømmelse af ansøgninger fra eksterne ansøgere. Pr. ekstern ansøger: 0,33 timer


NOTER

Timer til eventuelle hjælpelærere skal afholdes inden for disse normer, der altså angiver det samlede timetal til alle undervisere.
Der opereres med en gentagelsestakst på 50 % ved afholdelse af samme kursusmodul for flere hold i samme semester. Taksten benyttes også, når egentlig gentagelse erstattes af videotransmission.

For helt små hold rekvireres ikke nødvendigvis alle kursusmoduler; nogle kan afholdes som en del af projektmodulet (hvis antal ECTS forøges tilsvarende). 

Den angivne semesterkoordinering er faglig koordinering for især projekterne. Skemalægning, kontakt til gæstelærere, eksamen osv. er sekretariatsopgaver. For kursusmodulernes vedkommende i samarbejde med den kursusansvarlige underviser.

Der udbydes ikke kurser på et semester med færre end 4 studerende.
 

2.2.1 VEJLEDNING AF GÆSTESTUDERENDE DER KUN LAVER PROJEKT

Der rekvireres vejledningstimer efter ovenstående tabel i henhold til omfanget af projektet i ECTS. Normalt gælder, at omfanget af projekterne for gæstestuderende, der kun laver projekt, i så fald er 20 ECTS på 5. og 6. semester på bacheloruddannelsen samt 1. og 2. semester på kandidatuddannelsen, og 30 ECTS på 3. og 4. semester på kandidatuddannelsen. Fordeling af vejledertimer mellem vejledere varetages af Institut for Energiteknik eller andre relevante institutter.
 

2.2.2 HONORERING AF FAGKOORDINATORER

Fagkoordinatorerne, der sørger for meritering af udenlandske studerende, tildeles 0,33 time pr. evalueret ansøgning, uanset om den studerende optages eller ej. Timerne tildeles ud fra indmeldte antal behandlede ansøgninger.
 

2.3 RESSOURCER TIL DE ENKELTE SEMESTRE


2.3.1 GÆSTEFORELÆSNINGER

Der er afsat midler til 2 gæsteforelæsninger pr. semester.

Planlægningsgruppen skal selv planlægge emner for disse gæsteforelæsninger og stå for annoncering og lokalereservation. Hvis gæsteforelæsningen skønnes at have bred interesse for flere semestre, henstiller studienævnet at denne gæsteforelæsning placeres en onsdag eftermiddag.
 

2.3.2 UDGIFTER TIL PROJEKTARBEJDE OG EKSKURSIONER

Der kan bevilliges 200 kr. pr. studerende pr. semester til ekskursioner mv. i forbindelse med projektarbejdet eller studiet. Øvrige udgifter til ekskursioner mv. må de studerende selv afholde.
 

Kapitel 3

Semestrenes styring

3.1 SEMESTERSTYRINGENS FORMÅL

De enkelte semestres indhold og forløb tilrettelægges af en planlægningsgruppe forud for semestrets afholdelse på baggrund af tidligere erfaringer. Når semestret er afholdt, gennemføres en evaluering af forløbet og denne erfaringsopsamling bliver gemt til brug for planlægningen af det tilsvarende semester året efter. Denne proces er med til at sikre, at erfaringerne, gode såvel som dårlige, løbende anvendes til at videreudvikle og forbedre kvaliteten i uddannelserne i et samspil mellem vejledere, kursusholdere og studerende.

Til styring af det enkelte semester udpeges en VIP-repræsentant som semesterkoordinator og en studerende som studenterkoordinator. Studenterkoordinatoren har en vigtig rolle i forbindelse med evaluering af de enkelte kurser. Studenterkoordinatoren kan altid søge råd og vejledning hos studienævnsformanden om problemer, som ikke kan løses umiddelbart.

Studienævnet lægger vægt på at eventuelle praktiske problemer om kursusafholdelse, gruppeorganisering mv. så vidt muligt løses, når de opstår, mens en samlet evaluering af semesterets forløb, indhold, projektarbejde mv. ifølge sagens natur først kan ske hen imod semestrets afslutning. Dette betyder, at semesterkoordinatoren sammen med studenterkoordinatoren får en aktiv rolle undervejs i semesterforløbet.

Semesterstyringsprocessen er beskrevet under punkterne Planlægning af semestret, Afholdelse af semestret og Evaluering af semesteret. Under disse overskrifter findes studienævnets retningslinjer og normer for de pågældende aktiviteter.
 

3.1.1 SEMESTERKOORDINATORERNES OPGAVER

Semesterkoordinatoren er den centrale ansvarlige person for semestret og er ansvarlige for at orientere studienævnsformanden hvis relevant. Det betyder, at semesterkoordinatoren skal være aktiv i alle faser i semesterforløbet, herunder løse eventuelle problemer ift. semesterets afholdelse. Semesterkoordinatoren udpeges af Institut for Energiteknik. Funktionsbeskrivelsen for semesterkoordinatoren indeholder en mere uddybende beskrivelse. 
 

3.1.2. STUDENTERKOORDINATORENS OPGAVER

Studenterkoordinatoren har primært en informerende og koordinerende rolle over for de øvrige studerende. Studenterkoordinatoren vælges blandt de studerende på semestret.

Styringen af det enkelte semester er således semesterkoordinatorens ansvar. Studenterkoordinatoren støtter semesterkoordinatoren i dette arbejde og har en informerende og koordinerende rolle over for de øvrige studerende.
 

3.2 PLANLÆGNING AF SEMESTERET

De enkelte semestre på uddannelserne ved Studienævn for Energi planlægges 1-2 måneder forud for semesterstart i henhold til det opstillede årshjul. Institut for Energiteknik rekvirerer timer til semesterkoordinatorer. Semesterkoordinatorerne tager initiativet til dannelsen af planlægningsgrupperne. Planlægningsmøderne er et meget vigtigt element til at opnå kvalitet i forberedelserne. Det er vigtigt, at der skabes en konsensus, som alle involverede er forpligtede til at følge. Denne konsensus skal kommunikeres videre til de studerende ifm. semesterstarten og kurserne. Planlægningsfasen skal være færdig ved semesterstart.
 

3.2.1 PLANLÆGNINGSGRUPPENS MEDLEMMER

Planlægningsgruppen består af både semesterkoordinatoren, vejledere og kursusholdere på det kommende semester. Studerende for det kommende semester kan deltage i planlægningsfasen. Vejlederne og kursusholderne udpeges af Institut for Energiteknik, de studerende udpeges af studerende, og semesterkoordinatoren udpeges også af instituttet.
 

3.2.2 PLANLÆGNINGSGRUPPENS OPGAVER

Planlægningsgruppens opgaver og kompetencer er:

  • at tilrettelægge det forestående semester indholdsmæssigt og sammensætte et kursusforløb. Skemaet sammensættes sådan, at onsdag eftermiddag forsøges friholdt for kursusundervisning. Endvidere skal planlægningsgruppen tage stilling til placering af ikke skemalagte moduler.
  • at udarbejde forslag til evt. revision af studieordningen med tilhørende kursusbeskrivelser og fremsende denne til godkendelse i studienævnet.
  • at tage stilling til evt. ønskede gæsteforelæsninger og ekskursioner inden for de af studienævnet udmeldte økonomiske rammer til disse formål. 

Som baggrundsmateriale for planlægningsgruppens arbejde, udsender studienævnet den eksisterende studieordning for det pågældende semester, semesterevalueringen fra foregående semester, og evt. andet materiale som er relevant for semesterplanlægningen.

Når semesterplanlægningen er afsluttet, opløses planlægningsgruppen, men medlemmerne overgår normalt til en styringsgruppe, der sammen med semesterkoordinatoren og studenterkoordinatoren er ansvarlig for semestrets afholdelse.
 

3.2.3 TIDSFRISTER

Planlægningen af semestrets indhold og anvendelse af de tildelte ressourcer sker efter følgende tidsfrister:

Institut for Energiteknik vedtager i samarbejde med studienævnet en ressourcefordeling, som danner rammerne for undervisningen på de enkelte semestre. Denne fordeling finder sted i hhv. maj og november.

På denne baggrund rekvirerer Institut for Energiteknik undervisning og finder koordinatorer, vejledere og kursusholdere for de enkelte semestre, der herudfra kan danne planlægningsgrupperne for de pågældende semestre. 

Hvis planlægningsgrupperne har forslag til revision af kursusbeskrivelser fremsendes forslaget til godkendelse i studienævnet. Tidsfrist for fremsendelse er den 1. november for efterårssemestrene og den 1. april for forårssemestrene.

Sektionerne/faggrupperne udmønter rekvisitionen ved "at sætte hoveder på" den planlagte kursusaktivitet og vejledning, dvs. konkretisere ressourceanvendelsen. Dette melder faggrupperne tilbage til institutterne, sammen med anmodning om ansættelse af undervisningsassistenter til afholdelse af kurser eller vejledning, som ikke kan dækkes af faggrupperne. Tilbagemeldingen skal finde sted senest i slutningen af november for forårssemestrene og senest i slutningen af maj for efterårssemestrene.

Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde inddrages i problemer omkring tilrettelæggelse og afholdelse af semesteret, og studielederen kan også selv vælge at gribe ind.
 

3.3 AFHOLDELSE AF SEMESTRET

3.3.1 SEMESTEROPSTART

Semesterkoordinatoren præsenterer semestrets tema for de studerende. Desuden gennemgår semesterkoordinatoren semestrets kontekst, intentioner og målsætninger. Med andre ord skal de studerende præsenteres for, hvad de skal lære på det pågældende semester, og hvordan hænger det sammen med, hvad de tidligere har lært og senere skal lære. 

Semesterkoordinatoren præsenterer endvidere kursusrækken og sætter kurserne i relation til resten af uddannelsen, dvs. hvordan kurserne supplerer og passer ind i uddannelsens sammenhæng.

På 3. semester af bacheloruddannelsen inddrager semesterkoordinatoren et oplæg om hvilke samarbejdsmetoder, de studerende har lært på Første Studieår og om forskellene mellem Første Studieår og 3. semester. På 1. semester af bacheloruddannelsen samt på INTRO-semestret på kandidatuddannelserne inddrager semesterkoordinatoren endvidere en introduktion til den undervisnings- og evalueringskultur, som er gældende på studiet, herunder også hvilke krav og forventninger, der stilles til de studerende.

Semesterkoordinatoren er også ansvarlig for at fortælle om studienævnets kvalitetssikringsmetode, herunder opfordre de studerende til at deltage aktivt i semestergruppemøderne samt i evalueringen af semestret via studienævnets halvårlige spørgeskemaundersøgelse, og fortælle dem, hvorfor det er vigtigt med denne feedback.

I løbet af semesteret skal semesterkoordinatoren og studenterkoordinatoren løbende påse, at semestret forløber som planlagt og efter studienævnets anvisninger.

I forbindelse med semesterstart indkalder studienævnsformanden samtlige koordinatorer til et møde, hvor eventuelle problemer kan diskuteres, og hvor opgaver og ansvar kan præciseres.
 

3.3.2 UNDERVISNING PÅ SEMESTERET

Kursusholderne skal være opmærksomme på de studerendes oplæg om "Den gode formidling i kursusundervisningen".
 

3.3.3 LØBENDE JUSTERINGER

Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at gribe ind, hvis der er forhold på semesteret, som ikke fungerer tilfredsstillende fx om afvikling af kursusaktiviteterne. Studienævnet lægger vægt på, at semesterkoordinatoren søger justeringer og problemer løst på en hurtig og smidig måde. Hvis der fortsat måtte være problemer, skal studienævnsformanden inddrages.
 

3.3.4 SEMESTERGRUPPEMØDER

Semestergruppemøder er et vigtigt redskab til monitorering af de enkelte uddannelseselementer i semestrene som grundlag for en samlet evaluering af semestret ved dets afslutning. Disse møder afholdes ud fra nedenstående principper:

  • I løbet af semestret afholdes 3 semestergruppemøder plus et opsummeringsmøde (på 3. semester af kandidatuddannelsen holdes kun 2 plus et opsummeringsmøde).
  • Samtlige vejledere samt kursusholdere samt mindst én studerende fra hver gruppe (gerne alle) deltager i semestergruppemøderne.
  • På semestergruppemøderne gøres status over semesterforløbet, dvs. over de enkelte kurser og projekter men også semestret som helhed.
  • Forretningsordenen for forløb af semestergruppemøder og skabelon for udfærdigelse af referat kan ses på studienævnets hjemmeside undervisnings- og uddannelsesevalueringer.
  • Der føres referat af semestergruppemøderne, og referatet sendes til studienævnet senest en uge efter mødets afholdelse. Referaterne udsendes også til studerende og undervisere og vejledere på semestret. Det skal fremgå af referaterne, hvem der var til stede på mødet, konklusioner på de enkelte punkter samt væsentlige synspunkter, der ikke er dækket af konklusionerne samt eventuelle anbefalinger til studienævnet.
  • Såfremt der på mødet er fremkommet synspunkter eller ønsker, som studienævnet bør tage stilling til, skal studienævnsformanden for studienævnet straks efter mødet gøres opmærksom herpå.
  • Kursusholdere og vejledere, der er forhindret i at deltage i semestergruppemødet, skal straks informeres om evt. synspunkter vedrørende den pågældendes undervisning mhp. omgående justering af kurset/vejledningen.
  • Studienævnet gennemgår referaterne på det først kommende studienævnsmøde og foretager opfølgning umiddelbart herefter, hvis det er påkrævet.
     

3.4 EVALUERING AF SEMESTERET

3.4.1 FORMÅL MED EVALUERING

Studerende, vejledere og kursusholdere har en fælles interesse i, at semestrene som helhed og undervisningen løbende udvikles og forbedres, og at tidligere erfaringer bruges i denne proces. Semesterevalueringer udgør et vigtigt grundlag for studienævnets arbejde omkring sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet. Vejledere og undervisere bruger ligeledes semesterevalueringerne til løbende forbedringer og justeringer af kurser og vejledning. Samtidig bruges evalueringerne som baggrundsmateriale for planlægning af næste års semester.

Som studerende kan man ikke forvente at stå foran påbegyndelse af et fagligt spændende og veltilrettelagt semester, hvis man ikke har deltaget aktivt og konstruktivt i at evaluere det semester, man lige har afsluttet. Denne cirkelslutning om løbende forbedring af studiemiljøet og uddannelsens kvalitet er et fælles ansvar for studerende, undervisere og studienævn.
 

3.4.2 DEN SAMLEDE SEMESTEREVALUERING BESTÅR AF FØLGENDE DELE:

Undervisnings- og uddannelsesevaluering i Moodle

Den kvantitative undervisnings- og uddannelsesevaluering i Moodle foregår efter følgende principper:

Udsendelse af spørgeskemaer

  • Spørgeskemaer publiceres på uddannelsernes semesterrum i Moodle senest ultimo juni for efterårssemestret og ultimo januar for forårssemestret. Samtlige studerende på uddannelserne under Studienævnet for Energi notificeres om dette via deres student-mail.
  • De studerende gøres opmærksomme på, at deres besvarelser er anonyme.

Procedure for behandling af data

  • Studiesekretariatet behandler data ved at opsummere resultaterne i et excel-ark. 
  • Studiesekretariatet sender det behandlede data for henholdsvis forårs- og efterårssemestret senest 3 uger efter semesterstart det efterfølgende semester til studienævnet og semesterkoordinatorerne. Semesterkoordinatorerne får kun data for det semester, de er ansvarlige for. 
  • Resultaterne af undervisnings- og uddannelsesevalueringen lægges på instituttets hjemmeside Undervisnings- og uddannelsesevalueringer senest ultimo juni for efterårssemestret og senest primo december for forårssemestret i en rapport. Det kvalitative data og evalueringen af de enkelte kurser frasorteres fra denne rapport. 
     

SEMESTEREVALUERING PÅ BAGGRUND AF SEMESTERGRUPPEMØDERNE samt undervisningsevalueringerne

  • Den samlede semesterevaluering udarbejdes med udgangspunkt i semestergruppereferaterne og resultaterne af undervisningsevalueringen.
  • Sidste frist for aflevering er det første semestergruppemøde på det næstkommende semester
  • Semesterevalueringen skal have form af en konklusion/handlingsplan med anbefalinger til studienævnet og til planlægningsgruppen for det følgende semester
  • Semesterevalueringsrapporten sendes til studienævnet, som behandler denne på det næstkommende møde efter modtagelsen. 
  • Konklusionen/handlingsplanen offentliggøres på instituttets hjemmeside Studiemiljøanalyser og -tiltag, dog først efter at personfølsomme oplysninger er fjernet. Opfølgningen på kursusevalueringen offentliggøres derfor ikke. 

Skabelon for udfærdigelse af den samlede semesterevalueringsrapport/opsummeringsrapport kan ses på studienævnets hjemmeside undervisnings- og uddannelsesevalueringer.

Procedure for opfølgning på data

  • Studienævnet behandler undersøgelsens resultater og tager aktion ved forhold i undersøgelsen, der viser, at ændringer/forbedringer er nødvendige
  • Studienævnet orienterer koordinatorer for semestrene senest 2 måneder før semesterstart om studienævnets afgørelser i forhold til semesterevalueringen.
     

Kapitel 4

Projektarbejde

Projektarbejdet afsluttes normalt med, at projektgruppen afleverer en projektrapport, som dokumenterer den indsigt og de færdigheder, som gruppen har opnået ved at bearbejde faglige problemstillinger på det pågældende semester. Denne projektrapport danner udgangspunktet for en eksamen, som afholdes i henhold til reglerne i Eksamensordningen (tillæg til Fællesbestemmelserne som kan findes på hjemmesiden for Sekretariat og Uddannelsesjura).
 

4.1 VEJLEDERE

Grupper, der er indskrevet til et semesterforløb, har krav på vejledning. Vejledertildelingen sker på baggrund af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets undervisningsnormer.
 

4.1.1 VEJLEDERENS ROLLE

Projektvejledningen foregår gennem en dialog mellem projektgruppen og vejlederen og gennem vejlederens mundtlige kommentering af arbejdsblade. Et vejledningsforløbs succes er således afhængig af begge parters engagement og forventninger. Projektgruppen bør derfor ved projektstarten sammen med vejlederen diskutere, hvordan vejledningen skal foregå. Herunder bør vejlederen oplyse, hvor mange ressourcer han/hun har til rådighed for vejledningen.

Det er projektgruppens eget ansvar at udnytte vejlederressourcen hensigtsmæssigt. Projektgruppen bør derfor udarbejde en dagsorden for vejledermøderne, eller på anden måde gøre det klart for vejlederen, hvad gruppen ønsker at få vejledning i, og hvor gruppen mener at problemerne ligger. Vejlederen kan dermed målrette vejledningsindsatsen, frem for at skulle gætte hvad det er, gruppen har brug for.

Den enkelte studerende har ansvaret for egen læring, herunder at projektrapportens indhold er af tilstrækkelig kvalitet, og at den afleveres til tiden. Projektvejledningens formål er at støtte og vejlede de studerende i denne læringsproces. Dette betyder, at en vejleder løbende bør tage stilling til de studerendes projektarbejde ved at give konstruktiv kritik hertil. Vejlederen kan også komme med forslag eller ideer til metoder og teorier mv., men det er ikke vejlederens opgave at "styre" projektarbejdet og udvælge teorier og metoder for de studerende eller at "sige god for" konkrete arbejdsblade i forhold til studieordningens krav.

Da vejlederen alene har en vejledende funktion, og da den studerende er ansvarlig for egen læring, er det op til den enkelte studerende, i hvilket omfang vejlederens ideer og råd følges.
 

4.2 PRØVER

Reglerne for tilmelding og afholdelse af prøver findes i Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet. Herudover har studienævnet vedtaget særlige retningslinjer for dispensation til et fjerde eksamensforsøg, som kan ses nedenfor.
 

4.2.1 RETNINGSLINJER FOR 4. OG 5. GANGS DISPENSATION

Studienævnet har vedtaget retningslinjer, som skal følges ved behandling af ansøgning om dispensation til en 4. og 5. gangs evaluering. Dette er for at tydeliggøre, at tildeling af et yderligere evalueringsforsøg kun sker i særlige tilfælde, og derfor bør denne mulighed ikke automatisk indgå i de studerendes evalueringsovervejelser.

Studienævnets retningslinjer er:

  • Studerende, der ikke består projektenheds- eller kursusprøver ved 2. forsøg anbefales at henvende sig til studiets vejledere, hvor de vil modtage hjælp til udarbejdelse af en handlingsplan, som sigter imod, at eksamenen kan bestås ved 3. forsøg.
  • Kun hvis man har gjort dette, kan man gøre sig håb om evt. at få dispensation til et 4. og 5. forsøg, hvis man alligevel ikke består i 3. forsøg.

Studiets vejledere er også behjælpelig i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til studienævnet om 4. og 5. gangs dispensation. Studienævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at den studerende har fulgt den fastlagte handlingsplan, som vedlægges ansøgningen. Herudover kan der naturligvis også opnås 5. gangs dispensation, når der foreligger særlige usædvanlige forhold fx af helbredsmæssig eller familiemæssig karakter.
 

Kapitel 5

Internationalisering

Studienævnet lægger vægt på, at de studerende har mulighed for at følge et relevant studieforløb på universiteter i udlandet, ligesom studienævnet gerne vil tiltrække udenlandske studerende. Studienævnet har derfor etableret en række formelle udvekslingsaftaler med udvalgte udenlandske universiteter. Du kan finde studienævnets samarbejdsaftaler vha. denne portal. Disse aftaler indebærer også et forskningsmæssigt samarbejde.
 

5.1 PRINCIPPER FOR GODKENDELSE AF UDLANDSOPHOLD

En studerende kan vælge at rejse til udlandet og følge andre studieforløb. Hvis et udlandsophold skal kunne erstatte dele af den studerendes uddannelse under studienævnet, skal studienævnet forhåndsgodkende opholdet. Studienævnet godkender dermed, at udlandsopholdet kan erstatte dele af det normale studieforløb for den pågældende uddannelse. Det normale er, at de studerende vælger 3. semester på kandidatuddannelsen til et sådant udlandsophold.
 

5.1.1 FORHOLD SOM SKAL AFKLARES INDEN UDREJSE 

Den studerende følger den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, deltager i eksaminerne, og får karakterer efter uddannelsesinstitutionens egne normer og karakterskalaer. Disse karakterer bliver overført på eksamensbeviset fra Aalborg Universitet.

Den studerende, skal inden d. 1. april udfylde ansøgningsskemaet Application for Pre-Approval of Credit Transfer og sende ansøgningen til studienævnet. Ansøgningen skal indeholde:

  • Ansøgerens navn, adresse og CPR-nr.
  • En plan over hvilke kurser, ansøgeren vil følge under opholdet. Der skal udfærdiges en prioriteret liste med 60 ECTS.
  • Informationsmateriale, der beskriver ovennævnte kursers indhold, form og varighed på et niveau, der giver studienævnet og fagkyndige mulighed for at tage stilling til, om kurserne kan erstatte kurserne på ansøgerens uddannelse ved Aalborg Universitet.
  • En godkendelse fra en fagkyndig koordinator med tilknytning til studienævnet. I denne godkendelse skal der tages stilling til, om det faglige indhold i den udenlandske institutions kurser er tilstrækkelige til at anbefale en meritoverførsel.

Ansøgningen behandles i studienævnet, og forhåndsmerit skal være bevilliget inden udrejse. Bemærk i øvrigt, at udlandsophold kan få betydning for udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte (SU). Derfor kan det være en god idé at kontakte universitetets SU-kontor i forbindelse med planlægningen.

Semestret registreres som bestået (meriteres) efter fremsendelse til studienævnet via fagkoordinatoren af bevis for beståede eksamener for semestret på andet universitet (30 ECTS) eller det aftalte antal kurser. Ansøgningsskemaet Application for Pre-Approval of Credit Transfer skal udfyldes i den forbindelse.

Det kan i praksis tage lang tid at indhente de nødvendige oplysninger. Derfor opfordrer studienævnet studerende til at gå i gang i god tid, da frist for indlevering af ansøgninger om forhåndsmeritering af uddannelsesophold er d. 1. april. Se yderligere oplysninger om udlandsophold på hjemmesiden for regler og blanketter for Energi.

 Facebook Energiteknikenergiteknik   •  Facebook AAU Esbjergaau esbjerg   •   LinkedIn   •    Twitter  •    YouTube